Av av av.

Av, min ikke-så-veltrænede arm, hvor har jeg dog fået mange spørgsmål, der alle drejer rundt om, hvordan vi kan optimere vores økonomi.

For det kan være kompliceret stof.
Men jeg har også lært, at det ikke behøver være det.

Sådan er det nok altid, når man har lært det.

Som dengang jeg heller ikke kunne heade i fodbold…

Okay, det var en løgn.
Det lærte jeg aldrig.

Jeg var bange for bolden albuerne, lige i face.

Men jeg har lært, at spørgsmål er ufarlige.
At tabuer er til for at blive brudt.

Og jeg skammer mig ikke over, at tale højt om løn. Om forhandlingen af den. Om privatøkonomi. Om investeringer. Om lånomlægning og bankgebyrer, som jeg stadig ikke helt har forstået.

Måske husker I “min” Ulrik?

Han blev decideret LAGT ned af henvendelser, spørgsmål og uforpligtende møder, da jeg senest introducerede ham.

Så meget, at han spurgte mig, om vi ikke skulle slå pjalterne sammen.
*mig der febrilsk mærker efter på ryggen, hvor pjalterne mon sidder*

For meget af det jeg ved om lønforhandling, spiller jo ret godt sammen med alt det jeg ikke ved (and that´s a lot..) om banklån, omlægninger, gebyrer, renter, bidragssatser og andre svære ord, jeg lige har googlet.

Men det æder Ulrik og hans team til morgenmad.

Og jeg kan forstå det er blevet til mere mange håndfulde rigtigt glade, faste kunder.

Og det forstår jeg jo godt (selv glad kunde). Men al den ros har vi jo slået fast, at han ikke ka´ tåle :)

Jeg har også lært at aha-oplevelser kommer med langt højere frekvens, når jeg opsøger dem.

Når jeg Googler. Læser. Booker et møde.

Bare fordi nysgerrigheden er stor og fordi at jeg er bevidst om, at jeg vinder, enten fordi jeg lærer noget nyt eller sparer en røvfuld pose penge (no cure, no pay).

Med Ulrik på holdet, kan I selvfølgelig bare svare på min mail her, så skal jeg nok bygge broen til de hjerner, der nu er på vores hold.

Hør det lige.
Vores hold.

Shoot me, det elsker jeg at ku´ skrive. Ikke MOD banken, for vi er afhængige af dem. Men bestemt heller ikke på deres side, når der skal rådgives og forhandles på vores vegne.

Ps. I næste mail, tager jeg jer helt med ind i mine tanker omkring selve lønforhandlingen igen. For jeg kan ikke følge med i 1:1 spørgsmålene, så vi skal - sammen - ha´ fundet en løsning, hvor jeg kan hjælpe flest mulige, uden at det koster spidsen af den dingenot, der sidder ude for enden af jetjageren.

Til vi katjinges ved igen.

De bedste hilsner
David