"Hvad koster du så?"

“Og her til sidst … Hvad koster du så?”

Du ved, hvordan det føles at høre det spørgsmål.

Skal du sige det der høje tal, du inderst inde ønsker, men er i tvivl om, at du er værd? Måske bare dét du fik i dit seneste job? Men det er jo heller ikke smart, har du hørt. Det er jo netop nu du gerne vil avancere.

Hvad nu, hvis det tal du siger, er for lavt, og de bare snapper med et “OKAY, SÅ GØR VI DET!” hurtigere end gazellen på vej op ad vandhullet, når de fornemmer krokodillen…

…og du så ærgrer dig bagefter?

Hvad nu, hvis de synes det tal, du nævner, er helt tosset?

Hvad nu, hvis de siger nej?

Hvis du nogensinde er blevet ramt af tvivl, ubehag og usikkerhed, når du når til slutningen af jobsamtalen, så er her en simpel finte til at lægge prissætningsbyrden over på din kommende arbejdsgiver (og samtidig bruge det til at hæve prisen på grisen).

I stedet for, at du giver et panik-svar, når snakken går over på løn.

Så tag en dyb indånding …

Og stil dem det her modspørgsmål:

“Hvor høj prioritet har ansvaret hos jer?”

Når de så (højst sandsynligt) svarer, at det har høj prioritet, så følger du op med:

“Okay, megaspændende. Så hvordan ser lønpakken ud til den rigtige profil til stillingen?”

Du kan også bløde det lidt op, alt efter dit temperament ved at spørge:

“Hvilke overvejelser har I gjort ift. lønpakken, for at matche ansvaret?”

Nu er de tvunget til at tage stilling til, hvad de faktisk har afsat til det høje ansvar (som de lige har indrømmet stillingen har). Det kan føre til, at de nævner et fornuftigt tal (og pakke) først, som du så kan tage stilling til og mærke efter, om det ligger inden for din skive.

Uanset hvad, så afslør ikke dig selv her.

Sig, at du føler dig sikker på, at I kan finde hinanden og at det lyder sindssygt spændende. Bliver du tilbudt jobbet, på stedet, så vær glad - men også tydelig omkring, at de megagerne lige må sende kontrakten og udspillet på mail.

Så forhandlingen kan starte dér. (Brug bl.a. den tidligere tjekliste til at se hvilke knapper der er vigtige for dig - og den fase du er i i livet - at skrue på).

Idéen med spørgsmålet er, at du skal få dem til at vise deres kort, før du viser dine egne. 

Og det gør du ved at spørge ind til, hvor “vigtig” rollen er, og hvad de er villige til at betale for den rigtige profil.

Det er en svær øvelse, der kræver mod og ro.

Men det er taktikker som denne, du kan bruge for at vende “spillet” til din fordel.

Alternativet er, at du lader din usikkerhed komme til livs og inden du ser dig om, har du sagt “ja tak” til noget, du egentlig ikke er helt tilfreds med.

Så tro på dig selv!

Jeg hepper på dig 🤟 
Dbh. David

Ps. har du ingen usikkerhed ved at vise dine kort (og lønønsker først), så ha´ forberedt et ønsketal og et minimumstal.

Hvis dit ønsketal er 40.000 og dit minimumstal er 35.000, så sig 43.000, så der er plads til forhandling - både på tallet og de andre knapper.