• Lønsamtalen
  • Posts
  • Sådan får du mere i lønposen, uden at have forhandlet tidligere

Sådan får du mere i lønposen, uden at have forhandlet tidligere

Stor dansk podcast, tager emnet op - og sat mig i den varme stol

Det her løntip kan gi´ dig bedre kort på hånden (og spille en potentielt akavet bold tilbage til arbejdsgiveren)

“Nåh, vi skal også lige afstemme lønnen.
Hva´ koster du?”

Måske ikke helt med den ordlyd, men med noget der minder, kan du sikkert godt se dig selv i situationen, hvor du skal til at svare på dit værd.

I kroner og ører.

Det er skidesvært.
For pludselig kommer det hele til at handle om penge.
Og det er jo ikke kun derfor du taler med mennesket overfor dig.

Det er vigtigt, ja.

Du vil rigtigt gerne ha´ det du er værd.

Men du vil også gerne ha´:
- fleks
- forståelse for at livet rammer
- at børn bliver syge
- udvikling
- alt muuuligt andet

Men den løn dér, den er bare afgørende vigtig.

Så hvad svarer du?

Jo, her er mit tip (medmindre du kan svare overbevisende og konkret):

Svar med det her modspørgsmål:

“Jeg synes lønnen skal afspejle en samlet pakke, der ikke kun er kroner og øre, udbetalt 12 gange om året. Men hvis vi skal være helt konkrete om dét tal, er jeg meget rigtig nysgerrig på, hvad ansvaret er værd for jer?”

På den måde, spiller du bolden tilbage og beder dem om at give dig en konkret lønramme, som du laaaangt nemmere kan forholde dig til i din respons.

- Det er inden for skiven.
- Det er til den lave side ift. det jeg kommer fra, men måske kan vi så kigge på en bonusordning eller 32 timers arbejdsuge arbejdsuge, er dét en mulighed, for jeg snes jo enderne skal mødes, når både kemi og fagligt match er tilstede :)

Jeg håber du kan bruge det konkrete lille tip til noget.

Hvem er jeg egentlig til at rådgive om lønforhandling?
Helt kort, så er jeg hverken uddannet økonomisk rådgiver, finansielt uddannet eller andet der rimer.

Jeg er selvstændig marketingkonsulent, der godt nok har kunder der arbejder med finansiel rådgivning og løn - men derudover har jeg “bare” prøvet meget.

Sprunget rundt i brancher og stillinger. Deraf forhandlet meget.
Opbygget en virksomhed, solgt den igen. Deraf forhandlet meget.
Altid interesseret mig for at få, hvad der er fair - og gerne i toppen af den skala man er på.

Jeg har været underbetalt.
Jeg har vel også været overbetalt.
Det er ret ufedt, begge dele, selvom man ikke sku´ tro det.

Mine ord er ikke facitlister, så se det som inspiration eller vejledning fra én der har gået vejen før.

Nu er vi på en fælles mission (jeg antager I er med mig her :)).

Det skal være nemmere at forhandle sin løn. Det skal ikke være et tabu. Det skal være håndgribeligt. Og det kræver åbenhed og konkrete værktøjer.

Måske derfor, er jeg også inviteret ind i en stor dansk podcast, for at tale om lønforhandlingen. Hvis der er en vinkel du gerne ser jeg tager med ind i “æteren”, så vil jeg se om det ikke er muligt - så skriv endelig bare på mailen her.

Til vi katjinges ved igen.

De bedste hilsner
David Jeppesen